Return to Recent Changes
| Changes made to ngardnavne/16/0182 - (history) | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Version | Size (words) | Common | Deleted | Inserted | Changed |
| 1.1 | 507 | 433 = 85% | 0 = 0% | 74 = 15% | |
| 1.2 | 582 | 433 = 74% | 13 = 2% | 136 = 23% | |
164
<h3>NORDLANDS AMT</h3>
<b>5. Rangsund.</b> Udt. ranqsüVjV,.<i>ra'ngsúnn,</i>. — Rangsund 1610. 1614.
1661. 1723.
Har Navn efter RangsnndetRangsundet mellem Rangsundøen, paa hvilken Gaarden
ligger, og nogle Smaaøer vestenfor. Dette Navn er sms. med Adj. rang. oldn.
v r a n g r, og maa betegne det«det bugtede Sund», eller maaske snarere «det Sund,
hvor man maa seile i Bugtninger». Der er fleteflere Grunde i SundetSundet. Et beslægtet
Navn med lignende Betydning er Vrengen, Sundet mellem Nøtterø og Tjømø.
<b>6. Haakariiigeu.</b> Udt. hakarinn,en,<i>hâ'karinnen</i>, Dat. -rinrya<i>-rinna</i> [hørt
hdka-fcemidt .
<i>hâ'ka-rænnen</i>]. — llaacheringenHaacheringen 1723.
Er sms. af Haaka, en især i Sammensætninger alm. Form af
Mandsnavnet Haakon, og Ringen (rettere Rengen, der er samme Navn som GN.
79. Gaarden ligger dog ikke paa samme 0Ø som denne, men paa den lidt
vestenfor liggende Rangsundø.
<b>7. Gjersvik.</b> Udt. jet:'r svika der<i>jæ'rsvíka</i> [der skal ogsaa høres jcé'rts-}.<i>jæ'rts-</i>]. —
af Gieswikom AB. 9191. Gerswigenn NRJ. III 168. Geirsuig 1567.
Giertzuig 1610. Gerdsuig 1614. Gierjiuigh 1661Gierßuigh 1661. Gierdsvig 1723.
I'nSt.
PnSt. S. 133 er det under Tvivl antydet, at denne Gaard kunde være
= H j o ri eir l e i f s v i k, som nævnes Fornm. s. VIII 370. De øvrige ældre
Skrift-fornier, hvoraf
Skrift-former, hvøraf den i AB. dog ikke kan være fuldt rigtig, gjør imidlertid denne
Formodning lidet sandsynlig. Rimeligere er det at antage med Støtte i For
nierne
Formerne fra 1520 og 1567, at det er opr. * G e i r s v i k, sms. med Mandsnavnet
Geirr, ligesom Gjersvik i Bjugn. Jfr. PnSt. S. 85.
S.
<b>8. Langnes.</b> Udt. langnés.<i>la'ngnés</i>. - Lanngenes 1567. Langnes
1610. LanngerinesLanngennes 1614. Langenes 1661. Langness 1723.
*Langanes,
*L a n g a n e s, det lange Nes. Ligger ved et i Melfjorden langt
fremsi ikkende
fremstikkende Nes.
1).
<b>9. Steinsland.</b> Udt. sfei'nslann<i>stei'nslann</i> — Stensland, Stennslannd
1567
1567. Steensland 1614. Stenjilannd 1(561.Stenßlannd 1661. Steensland 1723.
•Steinsland,
*S t e i n s l a n d, kunde være sms. med Mandsnavnet S t e i n n eller et
andet med SteinS t e i n begyndende Mandsnavn PnSt.(PnSt. S. 236 .236). Da der imidlertid
her skal ligge en mægtig Rullesten midt paa den opdyrkede Mark, er det
rimeligere, ut Navnet har Hensyn hertil og er sms med Appellativet steinns t e i n n
(jfr. PnSt. S. 233 .233). Findes ogsaa i Steigen og i Hammerø. Forskjelligt er
Steinland Øksnes GN. 58.
<b>10. lirensvik. Brensvik.</b> Udt. hr«:' nnscika skal<i>bræ'nnsvika</i> [skal kaldes bræ nnese .
-Brennesbræ`nnése]. —
Brennes 1610. 1614. 1661. Brendsvig 1723.
Vel en SanimeudragningSammendragning af Brennes-vik; Kartet har her Navnet
Bren-lieset.
Brenneset. Jfr. Indl. S. 45 under brenna.b r e n n a.
<b>11. Oresvik. Øresvik.</b> Udt. ø'resvik,a ogsaa<i>ø`resvíka</i> [ogsaa opgivet ø vres-<i>ø`rres-</i>]. —
Jor-gentzuigli
Jorgentzuigh 1610. 1614. On'inighØrißuigh 1661. Øresvig 17231723.
Efter den Anvisning, som den ældste Skriftform giver, er det vist
rimeligt i lste1ste Led at formode et Personnavn; nærmest ligger det at tænke paa
det i det 16de Aarh. og senere brugte Mandsnavn, der skrives Ørjan, ØrjeuØrjen
og Ørgen (jfr. Aasen, Navnebog S. 86..86).
<b>12. Tømnierdal. Tømmerdal.</b> Udt. temmenlal.<i>té`mmerdal.</i> — ThommerdalThømmerdal 1610.
Tymmerdall 1614. Temmerdall 1661. TømmerdalilTømmerdahl med FiordbotneFiørdbotne 1723.
Det i 1723 nævnte Fjordbotne maa være den nuv. l'ladsPlads Dalbotn ved
Bunden af en Arm af Sørfjorden.
<b>13. Sørfjorden.</b> Udt. sø'rfjülen.<i>sø`rfjólen.</i> — Siøfiord 1567. Søfiord,
Siøfiord 1610. SoflordSøfiord 1614. Sørfiord 1661. 1723.
Har Navn efter Sørfjorden, veil hvilken Gaarden ligger.