Return to Recent Changes
| Changes made to ngardnavne/16/0173 - (history) | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Version | Size (words) | Common | Deleted | Inserted | Changed |
| 1.1 | 473 | 435 = 92% | 0 = 0% | 38 = 8% | |
| 1.2 | 563 | 435 = 77% | 30 = 5% | 98 = 17% | |
16. KØ DØ<h3>14. LURØ
155
Iste</h3>
<tab>1ste Led maa være trollt r o l l n., Trold. Navnet har vel sin Grund i en
Tro, at Trolde har holdt til paa Øen.
<b>4. Sengsdraget.</b> Udt. scé'ngsdrüje.<i>sæ`ngsdrāje</i>. — Seßdrag 1614.
Seingß-dragh
Seingßdragh 1661. Senningsdrag 1723.
<tab>Sengen (tildels opgivet udt. Seingjen) findes paa flere Steder ved Kysten
som Navn paa Øer og Holmer; man har ogsaa de sammensatte Navne
Sengs-holmen
Sengsholmen (saaledes paa to Steder i Kode)Rødø) og Sengsskjæret, hvori 1ste Led maa
være det samme Navn. Det kan formodes, at det enten er Ordet s æ ð i n g r
m., et Slags Maage, larus canus, som efter Aasen nu i Nordland kaldes Sæing,
eller ogsaa opr. *Seiðingr,*S e i ð i n g r, dannet af Fiskenavnet s e i öð r m., Sei, paa
samme Maade som det af mig ovfr. (se under Dønnes, «Forsvundne Navne»)
formodede Ønavn * S k r e i ð i n g r af s k r e i ö.ð. Den sidste Forklaring synes
mig sandsynligst af Hensyn til, at det ogsaa bruges usms. som Navn. Sidste
Led er drag n. (Indl. S. 47), vel sigtende til, at man her har draget Baade
over nogen Grund.
<tab><b>5. Juløen.</b> Udt. juløia.<i>jú`løia</i>. — Julløen 1614. 1661. Juuløen
1723.
<tab>1ste Led er sandsynlig det i mange Navne forekommende Plantenavn
Jol m. (paa enkelte Steder Jul, se Aasen), Skovangelika.
0.
<tab><b>6. Risvær.</b> Udt r'VsvcÉre.<i>rí`svære</i>. — Ri3uerRißuer 1614. 1661. Riisvehr
1723.
<tab>Findes ogsaa i Leka og i Vaagan. Er ligesom det endnu hyppigere
Kisøen
Risøen sms. med risr i s n., Kis,Ris, Kratskov (Indl. S. 70).
<tab><b>7. Solvær sondre.</b> Udt. so'lvére.<i>só`lvære</i>. — Soluer 1567. 1610.
1614. Soluær 1661. SoerSøer Soelvehr 1723.
<tab>Navnet findes ogsaa i Edø. Maa vel ligesom det hyppigere SoløeuSoløen
forklares af sots ó l f., Sol. Jfr. GN. 12.
<tab><b>8. 3Iollaget. Moflaget.</b> Udt. mo'ftäje.<i>mó'flāje</i>.
<tab>Sidste Led er Flag n., af hvis forskjellige Betydninger man her vel helst
maa gaa ud fra den af Aasen og Ross fra Nordland og Namdalen anførte:
en Søstrækning, et bredt Søstykke, især omringet af Holmer eller Skjær.
Der er her en lidt aabnere Strækning i en stor Gruppe af Oer,Øer, adskilte ved
smale Sund. Jfr. Flaget, en grund Fjord i Øksnes, og Gaaseflaget, en Vik i
Buksnes. Noget besynderligt er dog, at det er gaaet over til Navn paa
en Gaard.
<tab><b>9. Slaatterøen.</b> Udt. slatterøia.<i>slå`tterøia</i>.
<tab>Navnet findes ogsaa i Fitje, i Austevold og i Vikten. Det er maaske
at forklare af s låttl á t t r m., Slaattetand,Slaatteland, Slaatteng (Indl. S. 76).
<tab><b>10. Ulvøen.</b> Udt. ulvøia.<i>ú`lvøia</i>.
<tab><b>11. Lunderøen.</b> Udt. luiinerøia.<i>lú`nnerøia</i>. — Lunderø 1610.
Lunnder-oenn
Lunnderøenn 1614. Lunderøenn 1661. Lunderøen 1723.
<tab>1ste Led er Gen. af lundl u n d r m., Lund, liden Skov (Indl. S. 66). Med
Hensyn til Formen kan sammenlignes Navne som Lunderby i Vinger,
Lunder-eng
Lundereng i Aalen og LundriugLundring i Nærø.
<tab><b>12. Solvær nordre.</b> — Nord Soluer 1661. Nord Soelvehr
1723.
<tab>Se GN. 7.
<tab><b>13. Reløen.</b> Udt. relløia,<i>ré`lløia</i>, Dat. -øm.<i>-øin</i>. — Regel Øn 1661.
Reloen
Reløen 1723.