Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
14. LURØ
155
1ste Led maa være t r o l l n., Trold. Navnet har vel sin Grund i en
Tro, at Trolde har holdt til paa Øen.
4. Sengsdraget. Udt. sæ`ngsdrāje. — Seßdrag 1614.
Seingßdragh 1661. Senningsdrag 1723.
Sengen (tildels opgivet udt. Seingjen) findes paa flere Steder ved Kysten
som Navn paa Øer og Holmer; man har ogsaa de sammensatte Navne
Sengsholmen (saaledes paa to Steder i Rødø) og Sengsskjæret, hvori 1ste Led maa
være det samme Navn. Det kan formodes, at det enten er Ordet s æ ð i n g r
m., et Slags Maage, larus canus, som efter Aasen nu i Nordland kaldes Sæing,
eller ogsaa opr. *S e i ð i n g r, dannet af Fiskenavnet s e i ð r m., Sei, paa
samme Maade som det af mig ovfr. (se under Dønnes, «Forsvundne Navne»)
formodede Ønavn * S k r e i ð i n g r af s k r e i ð. Den sidste Forklaring synes
mig sandsynligst af Hensyn til, at det ogsaa bruges usms. som Navn. Sidste
Led er drag n. (Indl. S. 47), vel sigtende til, at man her har draget Baade
over nogen Grund.
5. Juløen. Udt. jú`løia. — Julløen 1614. 1661. Juuløen
1723.
1ste Led er sandsynlig det i mange Navne forekommende Plantenavn
Jol m. (paa enkelte Steder Jul, se Aasen), Skovangelika.
6. Risvær. Udt rí`svære. — Rißuer 1614. 1661. Riisvehr
1723.
Findes ogsaa i Leka og i Vaagan. Er ligesom det endnu hyppigere
Risøen sms. med r i s n., Ris, Kratskov (Indl. S. 70).
7. Solvær sondre. Udt. só`lvære. — Soluer 1567. 1610.
1614. Soluær 1661. Søer Soelvehr 1723.
Navnet findes ogsaa i Edø. Maa vel ligesom det hyppigere Soløen
forklares af s ó l f., Sol. Jfr. GN. 12.
8. Moflaget. Udt. mó’flāje.
Sidste Led er Flag n., af hvis forskjellige Betydninger man her vel helst
maa gaa ud fra den af Aasen og Ross fra Nordland og Namdalen anførte:
en Søstrækning, et bredt Søstykke, især omringet af Holmer eller Skjær.
Der er her en lidt aabnere Strækning i en stor Gruppe af Øer, adskilte ved
smale Sund. Jfr. Flaget, en grund Fjord i Øksnes, og Gaaseflaget, en Vik i
Buksnes. Noget besynderligt er dog, at det er gaaet over til Navn paa
en Gaard.
9. Slaatterøen. Udt. slå`tterøia.
Navnet findes ogsaa i Fitje, i Austevold og i Vikten. Det er maaske
at forklare af s l á t t r m., Slaatteland, Slaatteng (Indl. S. 76).
10. Ulvøen. Udt. ú`lvøia.
11. Lunderøen. Udt. lú`nnerøia. — Lunderø 1610.
Lunnderøenn 1614. Lunderøenn 1661. Lunderøen 1723.
1ste Led er Gen. af l u n d r m., Lund, liden Skov (Indl. S. 66). Med
Hensyn til Formen kan sammenlignes Navne som Lunderby i Vinger,
Lundereng i Aalen og Lundring i Nærø.
12. Solvær nordre. — Nord Soluer 1661. Nord Soelvehr
1723.
Se GN. 7.
13. Reløen. Udt. ré`lløia, Dat. -øin. — Regel Øn 1661.
Reløen 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:43 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/16/0173.html
