Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kor, er opf. i romansk Tid af raa og kløvet Kamp med tilhugne Hjørnesten og
Sokkel. Rester af Norddøren og af flere af de oprindelige, rundbuede Vinduer kunne
skimtes. I den senere Middelalder tilføjedes Taarn og Vaabenhus, med rig
blindingsprydet Kamgavl, af Mursten, og Kirken overhvælvedes, undtagen Vaabenhuset, der
har fladt Loft. Altertavlen er et fortrinligt Træskærerarbejde, udgaaet fra Claus
Bergs Værksted, restaureret 1892-93; den minder meget om Altertavlerne i St. Knuds
Kirke i Odense og i Sanderum; i Midtfeltet er udskaaret Korsfæstelsen, paa Fløjene
Helgener og Apostle, paa Bagklædningen og Fløjenes Bagsider Malerier (se Fr. Beckett,
Altert. S. 126 flg. og Tavle LIV, og Renæss. og Kunstens Hist. S. 27, samt Ill.
Tid. 19/11 og 17/12 1893). Romansk Granitdøbefont med Løvværksslyngnimger,
Menneskehoveder osv. Døbefade fra 1762 og 1782. Prædikestol i Renæssancestil fra 1612.
I Skibet et sent-middelalderligt Krucifiks. Series Pastorum. Foran Kortrinnet Ligsten
over Jørgen Kohlhas, Amtskriver paa Sæbygaard, † 1651, og Hustru. Foran
Indgangen fra Vaabenhuset til Kirken en stærkt slidt Ligsten over Præsten Canutus
Krarup med to Hustruer. I Korhvælvingen fandtes 1870 Rester af malede
Dekorationer.
Vandløbet Kirkebæk ved Bregninge skal have Navn efter en efter Sigende i den
svenske Krig nedskudt Kirke, der angives at have ligget paa Gaardens Plads; der
er truffet store, røde Munkesten.
Ifl. D. Atl. (VII S. 455) pantsatte Hertug Schack 1442 sit Gods i Leby til
Hertug Adolph for 100 Mark. — Den yderste Gaard i Tværby, Tværbygaard, skal have
hørt til de Frigaarde, som tidligere fandtes paa Øen.
Tranderup Sogn omgives mod N. V. af Bregninge, mod N. Ø. af
Rise Sogn, mod N. af Lille Bælt (Revkrog) og mod S. V. af Lille Bælt.
Kirken ligger ½ Mil S. V. for Ærøskjøbing. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Ærøskjøbing og Marstal til Søby.
Fladeindholdet 1896: 2196 Td. Ld., hvoraf 1187 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 245, Byg 253, Havre 243, Bælgsæd 17, Kommen og Raps 21, Blandsæd til
Modenh. 195, Grøntf. 103, Kartofler 48, andre Rodfr. 52, andre Handelspl. 5), Afgræsn.
675, Høslæt, Brak, Eng m. m. 166, Have 32, Skov 3, Moser og Kær 21, Hegn
33, Veje og Byggegr. 74, Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1893: 212 Heste,
875 Stkr. Hornkv. (deraf 639 Køer), 1061 Faar og 391 Svin. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 192 Td.; 55 Selvejergaarde med 156, 123 Huse
med 34 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 898 (1803: 704, 1840: 824, 1860:
981, 1880: 847), boede i 187 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat.
Virksomh., 542 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 32 af Fiskeri, 209 af Industri, 9 af
Handel, 2 af forsk. Daglejervirks., 81 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Tranderup — ved Landevejen —, hvis vestl. Del kaldes
Ornum, med Kirke, Præstegd. (i Ornum), Skole (opf. 1887 efter Tegn. af
Arkitekt E. Schwanenflügel), Sparekasse (opr. 15/3 1870; 31/3 1898 var
Sparernes saml. Tilgodehav. 634,535 Kr., Rentefoden 3½ pCt.,
Reservefonden 61,618 Kr., Antal af Konti 598), Andelsmejeri (Krogkilde) og
Statstelefonstation; Vindeballe med Kro. Bornæs, Vodrupmark (Voderup,
Wuderup), Strandhuse, Huse, m. m.
Tranderup S., en egen Sognekommune, hører under Ærø Hrd.’s
Jurisdiktion (Ærøskjøbing), Svendborg Amtstue- (Filial i Ærøskjøbing) og Ærø
Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’
82. Lægd. Kirken ejes af Staten (se S. 620).
Kirken, højt beliggende, bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, uanseligt Taarn
mod V., oven paa hvilket en fritstaaende Træklokkestol, og Vaabenhus mod S. Den
ældste Del, Skib og Kor, er opført i romansk Tid af raa og kløvet Kamp med
tilhugne Hjørner og Sokkel med Skraakant. Det paafaldende skævt anlagte Kor har
oprindl. haft Apsis, hvis Sokkelsten nu findes indmurede i Østgavlen. Rester af
Norddøren og en Dør i Korets Sydside skimtes; over den sidste findes en Tympanon
med raat udført Relief. Skib og Kor ere overhvælvede; samtidig med Hvælvingerne
ere Vaabenhuset og det først opførte, nu nedrevne Taarn (restaureret 1775). Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
