Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ørnfeldt og Rosenlund ere Parcelgaarde af Ulriksholm (begge vist opkaldte efter
Rosenørn).
I Kejrup har ligget en Hovedgaard, som Markvard Gesow 1385 pantsatte til
Niels Tygesen, hvis Arving Erik Andersen (Ulfeld) til Kogsbøl 1400 solgte den til
Dronning Margrethe. Erik af Pommern forlenede Gaarden til Per Ly. En senere
Lensmand var Væbneren Robert Pedersen (Grott), som 1435—58 skrev sig til Keirup.
1515 erholdt Hans van Mehlen dette Len, som gik i Arv til hans Søn Palle van
Mehlen; men 1579 afhændede Kongen Gaarden til Jakob Ulfeld; 1675 døde Fru Sidsel
Rodsteen paa K. Gaarden blev 1741 af Salomon Lindegaard solgt til Ulr. Fr. v. Heinen.
Hundslev Skovgaard blev 1397 af Hartvig Tralow solgt til Hr. Johan Olsen
Bjørn, hvis Svigersøn Hr. Steen Basse gav den til Antvorskov Kloster; 1490 nævnes
Jep Mule af H.-Skovgaard; 1576 mageskiftede Kronen den til Jakob Ulfeld.
Endvidere nævnes 1494 Mogens Pedersen af H. En flg. Ejer Erik Mogensen (Mormand)
havde bortforpagtet Gaarden til Maren Dragesdatter, Niels Kobbers; den gik i Arv til
Erik Mogensens Sønner, men tilhørte 1563 Søren Johansen Lennov og 1614 Lage
Urne.
I Kjertinge laa fordum en Hovedgaard, som Hr. Steen Basse 1433 købte af
Claus Rantzow og Fru Anne, Borkvard Limbeks. Den var endnu til 1678, da Bertel
Jensen Dons’ Enke og Sønner solgte „Kyrsinge“ Hovedgaard (37 1/2 Td. Hrtk.) til
Nicolai Brüggemann.
Ved Kjertinge, nær ved Vandet, ligger Malmbjærg (eller Malbjærg, Maglebjærg),
en aflang og høj Bakke; her skal iflg. Traditionen have været en Befæstning, og
ved Siden af denne skal Kjerteminde tidligere have ligget.
I Kjertinge er der et gammelt Bystævne, bestaaende af 10—12 ikke tilhugne Sten
i to parallelle Rækker; det har ikke været brugt i den sidste Snes Aar. Et Bystævne
i Ladby (12 utilhugne Sten, der laa i een lige Række) blev nedlagt omtr. 1875.
Agedrup Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Munkebo (paa Grænsen
Gelsaa) og Marslev Sogne, Aasum Hrd. (Aasum og Seden S.) og Odense
Fjord. Kirken, mod S., ligger omtr. 1 1/2 Mil S. S. V. for Kjerteminde og
1 Mil N. Ø. for Odense. De lavtliggende og jævne Jorder ere grusede, lerede
og et enkelt Sted sandede. Gennem Sognet, der gennemstrømmes af Vejrup
Aa, gaa Landevejen fra Odense til Kjerteminde og Odense-Kjerteminde Banen.
Fladeindholdet 1896: 1663 Td. Ld., hvoraf 976 besaaede (deraf med Hvede
81, Rug, 203, Byg 215, Havre 213, Blandsæd til Modenh. 49, Grøntf. 46, Frøavl
55, Kartofler 52, Sukkerroer 12, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 121, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 488, Have 18, Skov 18, Kær og Fælleder 6, Byggegr. og Veje 31, Vandareal 5
Td. Kreaturhold 1893: 142 Heste, 568 Stkr. Hornkv. (deraf 398 Køer), 273 Faar
og 207 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 149 Td.; 31
Selvejergaarde med 117, 1 Arvefæstegd. med 4 og 89 Huse med 28 Td. Hrtk.
Befolkningen, 1/2 1890: 537 (1801: 314, 1840: 513, 1860: 642, 1880: 580), boede
i 116 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat. Virksomh., 354 af Jordbrug,
9 af Fiskeri, 117 af Industri, 14 af Handel og 36 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Agedrup med Kirke, Præstegd. og Jærnbanestation;
Bullerup, ved Landevejen, med Mølle og Jærnbaneholdepl.; Vester-Kjærbv
med Skole. Radby Huse.
Agedrup S., een Sognekommune med Kjølstrup, hører under Bjærge-Aasum
Herreders Jurisdiktion (Odense), Odense Amtstue- (Odense) og Kjerteminde
Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 3.
Udskrivningskr.’ 108. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Selleberg.
Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
S. Dens ældste Del, Skib og Kor, er en lille Murstensbygning, i Munkeforbandt,
uden Sokkel, fra den senere Middelalder; Vestgavlen har spidsbuede Blindinger,
Korbuen er spids. Vaabenhus og Taarn, hvilket sidste er opført oven paa Skibets
oprindelige Vestgavl, hidrøre fra Slutningen af Middelalderen. Taarn, Skib og Kor ere
overhvælvede, men have oprindelig haft fladt Loft. Koret har paa Nordsiden endnu
bevaret sin oprindelige Tagdækning af Munketagsten. Paa Alteret staar Thorvaldsens
Christusfigur; Stolestaderne ere fra 1747. Døbefonten, af Granit, har Løvefigurer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
