Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jørgen V., † 1551; hans Søn Lage V. mageskiftede S. til Fr. II, der kaldte den
„Sophienholm“ efter Dronningen, men 1585 befalede, at den igen skulde kaldes ved
sit gamle Navn. Da S. blev inddraget i Rytterdistriktet, blev deraf oprettet 6
Bøndergaarde. Ved Domænesalget i 1766 blev Hovedgaardstaksten til det Gods, der fik
Navnet Vennerslund, udlagt i Klodskov By, Ønslev Sogn, men Kancellir. H. Tersling
(† 1785) og P. Thestrup, der købte Godset (Hovedgaardstakst 51 1/2, Skov 16 1/2,
Guldborg Færgegd. 6, Bøndergods 671 og Skov 16, Konge- og Kirketiende hver
11 5/8 Td. Hrtk.) for 50,724 Rd., fik allerede 1767 Bevilling paa at flytte Hartkornet til
Stadager By, hvorefter S. fik Navnet Vennerslund. Ved Skøde af 2/1 1789 blev
Terslings Enke, Kirstine f. Hofgaard, Eeneejer af Vennerslund, af hvilket en Del kaldtes
Kirstinebjærg; hun ægtede Konferensr. J. E. Colbjørnsen, med hvem hun 2/1 1790
oprettede en Ægtepagt, hvorved hun forbeholdt sig at fastsætte, for hvilken Sum
den ene af hendes Gaarde skulde overdrages hendes Søn af første Ægteskab, Jørgen
Tersling, og ved Disposition af 28/9 1805 bestemte hun, at han skulde have
Vennerslund, hvorimod Kirstinebjærg blev i Colbjørnsens Familie (se Side 283). Aar 1809
solgtes Gaarden af Lieutn. Hans Tersling for 300,000 Rd. til Proprietær, senere
Justitsr. C. V. Grandjean († 1844), som if. Testam. af 19/5 1840 oprettede Stamhuset
Vennerslund (Erektionen er af 10/3 1847) for sin Brodersøn, cand. jur. L. G. († 1861),
fra hvem det gik over til Sønnen, Kmjkr. C. J. V. G. († 1882), hvis Søn, cand. jur.
J. L. G., er den nuv. Besidder (i Erektionsbrevet bestemmes, at der af Stamhusets
Revenuer skal funderes et alm. Syge- og Plejehus for Falsters og Laalands
trængende, naar alle Linier af Familien ere uddøde). — Hovedbygningen, i to Stokv.
med Kælder, er opf. omtr. 1845, de øvrige Bygninger i Tidsrummet 1766—1885.
Nørre-Kirkeby Sogn, Anneks til Stadager, hvorfra det adskilles ved
Brarup S., omgives af dette, Kippinge, N.-Vedby, N.-Alslev, Gundslev,
Torkildstrup og Eskildstrup Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2
Mil V. S. V. for Stubbekjøbing og 1 3/4 Mil N. for Nykjøbing. De
lavtliggende og for det meste jævne Jorder ere lerede, enkelte Steder sandede.
En Del Skov (Nordsk.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Nykjøbing til
Gaabense og den Falst. Jærnbane.
Fladeindholdet 1896: 1600 Td. Ld., hvoraf 812 besaaede (deraf med Hvede
142, Rug 80, Byg 190, Havre 119, Bælgsæd 40, Blandsæd til Modenh. 104, til Grøntf.
47, Sukkerroer 37, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 178, Høslæt, Brak, Eng m. m. 359,
Have 19, Skov 160, Moser 6, Hegn 3, Byggegr. og Veje 54, Vandareal 8 Td.
Kreaturhold 1893: 153 Heste, 531 Stkr. Hornkv. (deraf 368 Køer), 260 Faar, 386 Svin og
3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.1895: 205 Td.; 39
Selvejergaarde med 191, 42 Huse med 13 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen,
1/2 1890: 389 (1801: 286, 1840: 363, 1860: 424, 1880: 414), boede i 84 Gaarde
og Huse; Erhverv: 12 levede af immat. Virksomh., 305 af Jordbrug, 36 af Industri,
4 af Handel, 7 af forsk. Daglejervirksomh., 18 af deres Midler, og 7 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre-Kirkeby (i Vald. Jrdb. Kyrkeby nørræ), ved
Landevejen, med Kirke og Skole; Ravnstrup, ved Jærnbanen; Bannerup (i Vald.
Jrdb. Barnethorp); Lommelev. — Nebøllegaard (gml. Form Nybøle) har l9 1/4
Td. Hrtk., 200 Td. Ld. (12 Td. i Gundslev S.), hvoraf 75 Skov, Resten Ager.
Nørre-Kirkeby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører i administr.
Henseende under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette
samt 2. Udskrivningskr.’ 194. Lægd. Kirken tilhører (fra 1868) Sognet.
Kirken, en af de ældste paa Falster, bestaar af Skib og Kor med halvrund
Afslutn. og nyt Vaabenhus mod S. Langhuset er opført af Kridtsten og Mursten. Skibet
har fladt Loft, Koret Hvælving; Restauration 1868. Altertavlen er et nyt Maleri (Christus
i Getsemane), Prædikestolen fra Chr. IV’s Tid; Døbefont af gotlandsk Sandsten,
prydet med Spidsbuer. I Korbuen er indmuret Ligsten fra 1631 over Herredsfoged
Peder Frandsen, † 1627.
Sognet var et eget Pastorat omtr. til Midten af 16. Aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
