Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
7 22
Sorø Amt.
utilhuggen Kamp ; smaa, oprindelige Vinduer skimtes. I den senere Middelalder
opførtes et nyt Kor, Kirkens Mure forhøjedes, og der indbyggedes Stjernehvælvinger,
ligesom Vaabenhus (Krydshvælving) og Kapel (Stjernehvælving) tilføjedes, alt af
Mursten. Kapellet forbandtes tidligere med Kirken ved en Spidsbue, der nu er
tilmuret. Taarnet er nyt opført 1849 af gule Mursten. Alterbilledet, i en 1740
udskaaren Ramme (fra den tidligere Altertavle), er malet 1870 af Const. Hansen
(Hyrdernes Tilbedelse); udskaaren Prædikestol fra 1593; Granitdøbefont. Krucifiks og
interessant, udskaaren Dør ind til Sakristiet, fra Middelalderens Slutn. Den ene Klokke
er fra 1500. I Kapellet et Oliemaleri fra 1610 og to Mindetavler over Major Peter
v. Steinberg og Hustru Dorothea Henriksdatter, begge døde paa Skovsgaard 1668. —
N. for Kirken, til Dels indbygget paa Kirkegaarden, staar en af røde Munkesten
opført, stærkt omdannet Kirkelade fra den senere Middelalder.
Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts Salg bleve af de 9 Dele, hvori det
op-raabtes til Auktion, de to, nemlig Lystager (se S. 732) og Gimlinge, tils. 1168 Td.
Hrtk., solgte 1775 for 75,040 Rd. D. C. til Kancelliassessor A.Dinesen. Til Gimlinge
hørte ingen Hovedgaard, og Lystager var afbrændt 1743 og ikke senere opbygget.
Af den købte Ejendom oprettede Dinesen en ny Hovedgaard, som han kaldte
Gyldenholm (efter nogle Jorder under Gaarden, der for deres Frugtbarhed benævntes
Guldager), og hvor han opførte flere Bygninger af Grundmur. Gaard og Gods overgik
1793 for 100,000 Rd. til Sønnen, senere Kammerraad Jens Kraft Dinesen, som solgte
den 1800 for 234,000 Rd. til Kammerherre, Stiftamtmand Chrf. Schøller Bülow († 1830)
og Etatsraad P. Johansen Neergaard til Gunderslevholm, hvilke delte Ejendommen,
saaledes at Bülow beholdt Gyldenholm, medens Neergaard fik det saakaldte
Gyldenholmske Skovgods. Fra det oprindelige Tilliggende til Gyldenholm er senere fraskilt
Skovsgaard og Cathrineholm, og Gaarden skiftede ved Salg flere Gange Ejer, fra
1810 C. Sørensen, fra 1812 Major Jensen og dennes Enke indtil 1836, da den købtes
af A. Langheim, som 1840 solgte den til G. Brøndsted; denne solgte den 1863
til den nuv. Ejer, Hofjægermester C. A. D. Neergaard. — Hovedbygningen er opført
af den nuv. Ejer 1863—64 efter Tegn. af Etatsraad Herholdt i to Stokværk med
høj Kælder, højt Taarn til Gaarden og et mindre til Haven.
Skovsgaard har maaske tidligere været en Hovedgaard. Aar 1581 mageskiftede
Chrf. Lykke Skovsgaard i Kirkerup Sogn til Kronen mod Grinderslev Kloster. —
Senere var S. en kongelig Avlsgaard, som Kongen 1668 kort efter Major P.
Steinbergs Død (se under Kirken), der havde boet paa Gaarden, skødede til dennes
Arvinger; men 1670 solgte deres Formynder, Steinbergs Svoger Oberstlieutn. Just
Ebel (se om ham S. 610) den. Gaarden hørte til det Antvorskovske Gods og kom
derfra til Gyldenholm, fra hvilken den solgtes 1804.
En Væbner Acho Jacobi in Esholte nævnes 1411.
Kirkerup Hospital er oprettet for de Penge, som ofredes i Fattigblokken i Kirken,
efter at Folk havde besøgt den tæt ved Kirken beliggende hellige Kilde. Endnu
langt ind i 19. Aarh. besøgtes Kilden St. Hans Nat af syge.
Snoge mølle i Kirkrup Sogn nævnes 1458.
Gimlinge Sogn omgives af Kirkerup og Sørbymagle Sogne, Slagelse
Herred (Sludstrup S.), Skjørpinge, Flakkebjærg, Høve, Hyllested og
Ting-jellinge Sogne samt 0. Flakkebjærg Hrd. (Krummerup S.). Kirken, midt i
Sognet, ligger omtr. l3/4 Mil N. 0. for Skjelskør, l1/. Mil S. 0. for Slagelse
og 2 Mil S. S. V. for Sorø. De noget højtliggende, men temmelig jævne
Jorder ere lermerglede, blandede med Sand, og muldrige. Mod S. 0. ligger
en stor Mosestrækning (Gimlinge Tørvemose). Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Skjelskør til Sorø, Slagelse-Næstvedbanen samt Dalmose-Skjelskørbanen;
i det nordøstl. Hjørne gaar Landevejene fra Slagelse til Næstved.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3439 Td. Ld., hvoraf 1744 besaaede (deraf med
Hvede 124, Rug 251, Byg 603, Havre 317, Ærter og Vikker 77, Blandsæd til Modenh.
184, til Grøntf. 108, Kartofler 39, andre Rodfr. 40), medens der henlaa til Afgræsn.
459, Høslæt, Brak, Eng m. m. 823, Have 25, Moser og Kær 114, Byggegr. 28, Veje,
Vandareal m. m. 65 Td. Kreaturhold 1893: 338 Heste, 1286 Stkr. Hornkv. (deraf
785 Køer), 541 Faar, 1078 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 11 1895: 356,7 Td. Der var 39 Selvejergaarde med 203,2, 5
Arvefæstegd. med 31,8, 14 Fæstegd. med 101,9, 74 Huse med 19,8 Td. Hrtk., og 39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
