Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er i Nationalmuseet, er et interessant Maleri fra 1561, som forestiller Daab, Altergang
og Prædiken, saaledes som disse Handlinger foregik i den første Lutherske Tid (se
Hofman Fundatssaml., VII S. 35). Prædikestolen er et tarveligt Snitværk; mærkelig
gammel Døbefont af Sandsten (solgt 1805; kom tilbage til Kirken 1856). Paa søndre
Væg hænger et Trækrucifiks fra Middelalderen med et nedenunder tilføjet mærkeligt,
lille Relief, forestillende Christi Gravlæggelse. I Taarnet hænge 2 Malmklokker, af
hvilke den ældste er fra Beg. af 14. Aarh. og har Indskriften: „Andreas fecit hanc
companam“ og Monogram for Jesu Navn. Paa Kirkegaarden Ø. for Koret ligger en
ældgammel Ligsten, formet som en Kiste, med et Ankerkors. Kirkegaardsmuren med
Indgang for største Delen fra 15. Aarh. (Steen Friis, Thorslundemagle Kirke, i
Kirkehist. Saml. 3. R. I. Bd. S. 677 ff. — J. B. Løffler, Sjællands Stifts-Landsbykirker, S. 25).
Benzonsdal blev oprettet omtr. 1730 af Konferensraad Peder Benzon til Gjeddesdal
af en Del af denne Gaards Tilliggende (Thorslundelille By) og en Bondegaard.
Derefter tilhørte den Lars Benzon til Gjeddesdal, Sæby og Kornerup, som 1740 solgte
Gaarden (dengang 675 Tdr. Hrtk.) til Broderen Jakob Benzon, Stiftamtmand i Aarhus
og senere Vicestatholder i Norge, der atter 1744 solgte den til Kancelliraad, senere
Etatsraad Jens Andresen. Han afhændede den (dengang 668 Tdr. Hrtk.) 1757 til
Fr. Barfred, Vinhandler i Kjøbenhavn, der 1765 ophøjede B. til et Stamhus, hvilket
dog atter ophævedes 1784, hvorpaa det 1786 overlodes til Sønnen Jens Laurits Barfred.
Han solgte Gaarden 1800 (for 168,200 Rd.) til Legationsraad Eggers og Niels de Bang
(senere Ejer af Sparresholm), der atter 1806 solgte den til Justitsraad og
Viceborgmester Bech, som atter 1807 skødede den til Jens L. Barfreds Søn Fr. Matthias
Barfred. Han afhændede den 1853 (med 140 Tdr. Hrtk. Fæstegods og 30 Tdr. Hrtk.
Arvefæstegods) til Baron C. Lerche. Nuv. Besidder er Hofjægermester, Baron C. C.
Lerche. Den gamle, af P. Benzon opførte Hovedbygning af Bindingsværk erstattedes
1855 af en ny grundmuret Hovedbygning i to Stokværk.
Ishøj Sogn, Anneks til Thorslunde, omgives af dette, Høje-Taastrup
og Vallensbæk Sogne, fra hvilket sidste det skilles ved Store Vejle Aa,
samt Kjøge Bugt og Tune Herred (Kildebrønde S.), fra hvilket det adskilles
ved Lille Vejle Aa. Kirken, i den vestlige Del af Sognet, ligger omtr. 2½
Mil V. S. V. for Kjøbenhavn og 2 Mil Ø. for Roskilde. De lavtliggende
Jorder ere jævne og muldlerede; langs Stranden findes salte Enge og langs
Aaerne Mosestrækninger.
Fladeindholdet var 16/7 88: 2832 Tdr. Ld., hvoraf 1554 besaaede (deraf med
Hvede 21, Rug 309, Byg 606, Havre 300, Ærter og Vikker 76, Blandsæd til Modenh.
13, til Grøntf. 147, Kartofler 10, andre Rodfr. 72), medens der henlaa til Afgræsn.
287, Høslæt, Brak, Eng m. m. 873, Have 40, Moser og Kær 34, Byggegr. 25, Hegn
og Veje 19 Tdr. Kreaturhold 1893: 323 Heste, 1054 Stkr. Hornkv. (deraf 653
Køer), 348 Faar, 352 Svin og 8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk.
var 1/1 85: 362¼ Td. Der var 44 Selvejergaarde med 1911/8, 20 Arvefæstegd.
med 147, 1 Fæstegd. med 1, 118 Huse med 23 Tdr. Hrtk. og 4 jordløse Huse. 3 Gaarde
paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 445/8 Tdr.). Befolkningen,
1/2 90: 783 (1801: 371,
1840: 697, 1860: 826, 1880: 780), boede i 165 Gaarde og Huse og fordeltes efter
Erhverv saaledes: 22 levede af immat. Virksomh., 487 af Jordbrug, 7 af Fiskeri,
134 af Industri, 48 af Handel, 33 af andre Erhv., 42 af deres Midler og 10 vare under
Fattigv. Jordbruget er næsten udelukkende Erhvervet.
I Sognet Byerne: Ishøj (gl. Form Isøffue) med Kirke og Skole;
Tranegilde (Tranekilde) med Skole. — Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: 2 Gaarde
i Ishøj, (den ene 15¾ Tdr. Hrtk., 104 Tdr. Ld., deraf 3 Eng, Resten Ager,
1 Hus; den anden 14 Tdr. Hrtk., 103 Tdr. Ld., hvoraf 8 Eng, Resten
Ager) og en i Tranegilde (Bredekjær, 13 Tdr. Hrtk., 136 Tdr. Ld.; hvoraf
20 Eng, 80–90 Indmark, Resten Strandmark, hvoraf en Del dog Pløjemark).
Ishøj S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i
administr. Henseende til de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr. som
dette samt til 1. Udskrivningskr.’ 14. Lægd. Kirken er Stifts-Landsbykirke,
(se under Roskilde Domkirke, S. 221).
Ishøj Kirke er meget smukt bygget af Kridtstenskvadre i Rundbuestil og stammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
