Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det nye riflede Skyts netop da blev indført, blev Planen indskrænket, saa
at kun Prøvesten og det sydl. Mellemfort opførtes i 1859-63, ligesom
Trekroner ombyggedes 1865-67, medens et nyt planlagt Fort paa
Middelgrunden opgaves; da Arbejderne vare færdige 1868, havde de kostet over
1,7 Mill. Rd. Senere blev der foretaget Arbejder for at forstærke Forterne
paa Grund af Skytsets stadige Udvikling, saaledes navnlig 1871-72, 1875-76,
da det under Chr. VII anlagte Strickers Batteri paa Amagerkysten blev
ombygget, 1880-82, da det nuv. Kalkbrænderibatteri opførtes, og 1898,
da Trekroner forstærkedes. Endelig optoges der ogsaa paa de ovenn.
provisoriske Finanslove større Beløb til Fuldstændiggørelsen af Søbefæstningen,
nemlig 1886-88 i alt 1,995,000 Kr. til de to Kystbatterier ved
Charlottenlund og Kastrup, begge færdige 1888, og 1890-91 til 1892-93 i alt 9
Mill. Kr. til Opførelsen af et Fort paa Nordspidsen af Middelgrunden, der
var færdigt i Foraaret 1895. — Søbefæstningen bestaar altsaa nu af 6
Forter i den indre Linie, nemlig Kalkbrænderibatteriet, Trekroner, Lynetten,
Mellemfortet, Prøvesten og Strickers Batteri, og 3 Værker i den ydre
Linie, nemlig Middelgrundsfortet samt Charlottenlund- og
Kastrupbatterierne. Af de indre Forter ere Trekroner og Prøvesten kasematerede Forter
med ovenover liggende aabent Batteri; Kalkbrænderifortet, Lynetten og
Strickers Batteri ere aabne Jordværker, Mellemfortet et aabent Batteri. Det
største og vigtigste af de indre Forter er Trekroner, i alt c. 6½ Td. Ld.,
som forsvarer det ovennævnte Kroneløb; Fortet, der fik sin nuv. Skikkelse
ved Ombygningen 1865-67, har Form af en stærkt afstumpet Lynette, der
indeslutter en Havn. Paa Kasematbygningen er 1869 rejst et hvidt, rundt
Fyrtaarn, 38 F. højt (hvidt fast Fyr med Blus hvert 1. Minut,
Flammens Højde 63 F., Lysvidden over 3 Mil, for Blusset 4½ Mil); desuden
er der to faste, røde Ledefyr og Taagesignal. De ydre Forter ere alle
Jordværker med Skyts under aaben Himmel og Kasematbygninger til
Ammunition og Mandskab. Det største er Middelgrundsfortet (henved 1
Mil fra Kongens Nytorv), der med Grav og Havn, som beskyttes af en
foranliggende Stenkastning, indtager c. 13 Td. Ld. (selve Fortøen er c.
7 Td. Ld.); paa Fortets højeste Punkt staar et hvidt, rundt Fyrtaarn, 39
F. højt (hvidt Lynfyr hvert 5. Sekund, Fl. Højde 95 F., Lysvidden 4 Mil);
desuden Taagesignal.
Orlogsværftet og Flaadens Leje. Flaadens Leje var vist i den Havarm,
der skilte Byen fra Bremerholm, det nuv. Gammelholm. Allerede under Kong
Hans var her et kgl. Skibsværft. I Aaret 1864 tilkastedes Holmens Kanal, den
sidste Rest af den omtalte Havarm. Paa Bill. af Kbh. fra 1611 ses Flaaden i
Leje udfor Krabbelykke (se S. 321). Dens nuv. Plads er i Inderhavnens
nord-østl. Del, adskilt fra denne ved en Flydebro, „Hønsebroen“, der fortsættes af
en Række Fortøjningspæle (med en Afstand af c. 80 F.), mellem hvilke
der er anbragt nogle svære, sammenkædede Bjælker, og fra Yderhavnen
ved en lang Brobygning, der dels bestaar af en fast Dæmning, „Elefanten“,
dels af en fast Pælebro (fortsat i Toldbodbommen); mod N. er Pælebroen
afbrudt og Delene indbyrdes forbundne ved en c. 140 F. lang Pontonbro,
der kan aabnes, hvorved der tilvejebringes et Løb („Nyløb“) for Flaadens
Skibe. Mod S. naar Flaadelejet til Christianshavn. Ø. for Lejet ligge 4
Holme, der ere indvundne ved en 1672 paabegyndt Opfyldning af de
lave Grunde, der i sin Tid dannede den naturlige Beskyttelse for Havnen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
