Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
90
Bygninger og Institutioner’.
Krist Kirkes Sogn, under Vestre Provsti, blev udskilt af Matthæus Sogn véd Res.
af 25/4 1900; det begrænses af Kingosgade, Enghavevej, Haderslevgade,
Kalvebodstrand samt Valby Sogn og Frederiksberg Kommunegrænse.
Jesuskirken, ved Valby Langgade, Sognekirke for Valby Sogn, er
beskrevet II S. 250.
Ved Kirken, der ejer sig selv og staar under Sjæll. Stiftsøvrigheds Patronat,
er ansat en Sognepræst, der tillige er Sognepræst ved Hvidovre Kirke
(under Sokkelunds Herreds Provsti), en midlertidig ordin. Medhjælper, en
Klokker og en Organist. Kirken ejede 1/1 1904 et Vedligeholdelsesfond paa
30,300 Kr. og havde en Gæld af 900 Kr.
Valby Sogn, under Vestre Provsti, udskiltes af Hvidovre Sogn fra x/5 1902 (Res.
af 15/4); det omfatter Valby, Vigerslev og Frederiksholm.
Til anerkendte Trossamfund uden for Folkekirken høre følgende Kirker
og Kapeller:
Tysk-fransk reformert Kirke, Hj. af Gotersgade, Tornebuskegade
og Aabenraa, skylder den stærke Indvandring af Kalvinister i Slutn. af 17.
Aarh. — yderligere fremmet ved den reformerte Dronning Charlotte Amalie —
sin Tilblivelse. Efter at de Reformerte en Tid havde haft Tilhold i hendes
private Kapel paa Slottet, bevilgedes der ved Reskr. af 3/1 1685 de
hollandske, tyske og franske Kalvinister fri Religionsøvelse og Tilladelse til
at bygge en Kirke i den sydl. Udkant af Christianshavn. Allerede s. Aar
indrettedes et midlertidigt Kapel i Vigandt Michelbeckers Gaard (det nuv.
Prinsens Palais); men først efter at de fornødne Pengemidler vare
tilvejebragte bl. a. ved en Gave af 11,000 Rd. fra Dronningen (der ogsaa 1696
og 1701 gav 2200 og 3212 Rd. til Præsteboligen i Aabenraa), begyndtes
paa Kirkens Opførelse, dog ikke paa Christianshavn, men paa en af Kongen
27/7 1687 skænket Grund, hvor den nu staar; 20/4 1688 lagde Dronningen
Grundstenen, Okt. 1689 var den færdig, og 10/u 1689 indviedes den.
Midt paa Taget havde den et lille Klokketaarn, men Klokken maatte ikke
bruges. I Kirken, hvor der lige fra Begyndelsen prædikedes baade Tysk og
Fransk, var der Alterbord, Prædikestol, Orgel og en Lysekrone ; 1713
skænkede Charlotte Amalie en Gaard til tysk Præstebolig. Ved Byens Brand
1728 gik Kirken op i Luer; men for Menighedens egen Regning og ved
Indsamlinger baade i Ind- og Udland blev den atter opf. omtrent i samme
Skikkelse, som den var, og som den nu staar. Den indviedes 4/s 1731,
og s. Aar købte Menigheden for 800 Rd. Orgelet i Slotskapellet, som man
da begyndte at nedbryde. Af Restaurationer nævnes en i 1870’erne, da
Taarnet helt nedtoges og opforgyldtes, og en i 1889 baade ind- og udvendig
(under Ledelse af Prof. L. Knudsen), der kostede 22,000 Kr., og hvorved alt
det bestaaende væsentlig bevaredes (nogle lukkede Stole bleve dog fjærnede).
Kirken er opf. i Rokokostil paa Granitsokkel af Mursten med Gesimser
og Baand af Sandsten og bestaar af en aflang-firkantet Bygning (udv. noget
over 80X51 F., 42 F. til Tagskægget, 70 F. til Tagryggen) med et højt,
paa de korte Sider afvalmet Tag, paa hvis Midte et Klokketaarn, 43 F. over
Taget. Over Hovedportalen ud til Gotersgade sidder en Fronton; inden for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
