Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bærkarse, se Tropæolum. - Bærkogle (bot.), den korte, af kødfulde, sammenvoksede Kogleskæl dannede, bærlignende Kogle, som findes hos Ene. - Bærlyng, se Bølle. - Bärmann, Heinrich Joseph, tysk Klarinettist (1784-1847) - Bærme kaldes i Øl- og Vinfabrikationen den uklare Rest, som bliver tilbtage paa Fadene efter Tapningen - Bærme, de paa høje Jordskraaninger anbragte mindre Afsatser, der modarbejder Jordens Tilbøjelighed til at skride - Bærum, Herred, Aker og Fallo Fogderi, Akershus Amt - Bærums Jernværk i Bærum Herred, Akershus Amt - Bärwalde (Berwolde), By i preuss. Prov. Brandenburg - Bætica (Hispania B.), rom., af Augustus oprettet Prov. i det sydl. Spanien - bætiske Bjergsystem og bætiske Lavland, Navne, der undertiden bruges om Granadas Højland og Andalusiens Lavland - Bætyler, se Baityler. - Bætzmann, Samuel Fredrik, norsk Forf. og Journalist, (1841-1913)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bærkarse, se Tropæolum.
Bærkogle (bot.), den korte, af kødfulde,
sammenvoksede Kogleskæl dannede,
bærlignende Kogle, som findes hos Ene.
V. A. P.
Bærlyng, se Bølle.
Bärmann [↱bæ.rman], Heinrich Joseph,
tysk Klarinettist (1784—1847), var indtil 1806
Oboist i et Berlin-Garderegiment, senere
Hofmusiker i München. B. var en god Ven af
Weber og Meyerbeer, der har komponeret
adskilligt for ham, og har paa sine Koncertrejser
fejret store Triumfer. Hans Kompositioner for
Klarinet staar endnu i høj Anseelse.
S. L.
Bærme kaldes i Øl- og Vinfabrikationen den
uklare Rest, som bliver tilbage paa Fadene efter
Tapningen, og som navnlig indeholder megen
Gær og for Vinens Vedk. tillige Vinsten. Denne
opsamles og renses, og i øvrigt kan man ved
Destillation af Øl-B. vinde Alkohol, af Vin-B.
Alkohol og forsk. Æterarter. I
Alkoholfabrikationen forstaar man ved B. (norsk: drank) den
Rest, der bliver tilbage efter Destillationen, af
den forgærede Mæsk, og som benyttes til
Kvægfoder. Af B. fra Brænderier, der benytter
Roemelasse, kan udvindes Potaske.
K. M.
Bærme kalder man de paa høje
Jordskraaninger anbragte mindre Afsatser, der tjener til
at modarbejde Jordens Tilbøjelighed til at
skride. Ved Fæstningsværker anvendes ofte c. 1 m
brede B. paa de for Beskydning udsatte
Jordskraaninger, og de beplantes hyppig med en
Tjørnehæk for ikke at formindske
Skraaningernes passive Hindringsevne.
Sch. P.
Bærum, Herred, Aker og Fallo Fogderi,
Akershus Amt, (1910) 11062 Indb., omfatter
Vestre og Østre Bærums Sogne. B. ligger vakkert
til omkr. Bunden af Kristianiafjorden, op fra
hvilken Terrainet hæver sig terrasseformig, idet
det i N. gaar over til et stærkt kuperet og vildt
Fjeldparti, fra hvilket der hæver sig enkelte
meget markerede, vakre Fjeldtoppe (bl. a.
Kolsaas, 380 m o. H.), som danner en
karakteristisk Ramme i V. om Kria Omegn. Terrainet
langs Kysten er veldyrket og stærkt befolket.
Omkr. Stationerne paa Kria—Drammensbanen
er der nu bymæssig Bebyggelse, saaledes ved
Sandviken, Høvik, Stabæk og
Lysaker. Jordbruget med dets Binæringer staar
meget højt, men ogsaa Skovbruget er en vigtig
Næringsgren. Af Fabrikker og industrielle
Anlæg mærkes i Sandviken og Omegn B.’s
Jernværk, fl Savbrug, Papir- og Trævarefabrikker,
en Blikvarefabrik, Linoleumsfabrik m. v. Ved
Høvik ligger et Glasværk og en Lervarefabrik
og ved Lysaker Papirfabrik, Mølle m. m.
Antagen Indtægt for 1910: 4663000 Kr, Formuen
32213000 Kr. Herredets Areal er 185 km2.
M. H.
Bærums Jernværk i Bærum Herred,
Akershus Amt, omtales allerede 1614. Værket dreves
først for kgl. Regning til 1624, men har senere
tilhørt Private. Det har saaledes været i
Familierne Marsellis, Krefting, Anker og
Wedel-Jarlsbergs Eje og indehaves nu af Frk. H.
Wedel-Jarlsberg og fhv. Statsminister Lövenskiold.
B. J. var i Beg. af 19. Aarh. et meget stort Brug,
nu er det egl. Jernværk nedlagt, men Værket
drives nu som Støberi.
M. H.
Bärwalde [↱bæ.r-] (Berwolde), By i preuss.
Prov. Brandenburg, Regeringsdistrikt
Frankfurt, c. 20 km SØ. f. Königsberg, har (1910) 3339
Indb., Agerbrug og Mølledrift. Det var i B., at
Gustaf Adolf 23. Jan. 1631 afsluttede en Traktat
med Frankrig, hvorved denne Magt tilsagde
ham Subsidier i Trediveaarskrigen.
G. Ht.
Bætica (Hispania B.), rom., af Augustus
oprettet Prov. i det sydl. Spanien,
gennemstrømmet af Bætis (Guadalquivir). Den omfattede
største Delen af Spaniens Sydkyst og strakte sig
derfra i en Trekant mod N. De vigtigste Folk,
der boede her i Oldtiden, var Turdetanerne og
Turdulerne, begge iberiske, men allerede tidlig
havde Fønikerne anlagt Kolonier der. De kaldte
Landet Tarschisch (gr. Tartessos) og anlagde fl.
Byer, navnlig Gadir (Gades, Cadiz); af Romerne
erobredes Landet i den 2. puniske Krig, og det
blev ret smart romaniseret. Det var et rigt og
frugtbart Land; af Byer, der kom op i
Romertiden, nævnes Corduba, Hispalis (Sevilla),
Italica, Astigi, Malaca og Illiberri.
H. H. R.
bætiske Bjergsystem og bætiske Lavland,
Navne, der undertiden bruges om Granadas
Højland og Andalusiens Lavland
efter det rom. Navn Bætica paa disse Egne.
Bætyler, se Baityler.
Bætzmann, Samuel Fredrik, norsk
Forf. og Journalist, f. i Trondhjem 16. Oktbr
1841, d. i Rom 2. Maj 1913, blev Student 1858,
opholdt sig 1860—63 i Italien, mest i Rom, hvor
han studerede Æstetik og Historie, var 1864—69
Amanuensis ved Universitetsbiblioteket i Kria,
redigerede samtidig 1865—66 »Ill. Nyhedsblad«,
var 1867—71 Medarbejder ved »Aftenbladet«,
ligesom han 1865—76 var Korrespondent til sv.
»Aftonbladet«. Ikke mindst under Paavirkning af
Bjørnstjerne Bjørnson, til hvem B. i yngre Aar
stod i et varmt Venskabsforhold, blev hans
Interesseomraade efterhaanden udvidet til at
omfatte Kampen for de frisindede demokratiske
Reformer, som dengang stod paa Dagsordenen i
Norge, hans Standpunkt nærmede sig
Venstrepartiets, og Høsten 1871 traadte han, ved Siden
af H. E. Berner, ind i Redaktionen af dets
Hovedorgan »Dagbladet«, hvor han forblev, indtil
han 1878 bosatte sig i Paris, hvor han virkede
som Korrespondent. Vinteren 1883—84 tilbragte
han i Norge og gjorde i denne Tid et Forsøg paa
atter at overtage Ledelsen af »Dagbladet«. Han
var imidlertid som Modstander af den
paabegyndte Rigsretsaktion nu kommet i et køligere
Forhold til det gl. Venstre; Forsøget maatte
derfor mislykkes. Han vendte tilbage til Paris,
skuffet over den Retning, den politiske
Udvikling havde taget i Norge, og tilhørte fra 1884
»Aftenposten«’s Redaktionsstab og dermed
Højre. Allerede længe havde B. repræsenteret Norge
ved forsk. internationale Konferencer og
Organisationer, deltog saaledes 1878 i Stiftelsen af
Association internationale littéraire og de til
denne knyttede Aarsmøder, der førte
til Vedtagelsen af Berner-Konventionen. B.’s »Udkast til
Lov om Forfatterret« (1891) kom til at danne
Grundlaget for den norske »Lov om Forfatterret
og Kunstnerret« af 4. Juli 1893, der atter i sine
væsentlige Træk blev Forbilledet for den senere
danske Lov herom. 1889 var B. Norges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
