Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gammel arv.
(Trykt i „Nylænde“ 1897.)
Det var lige efter middagen. Far og mor
var gaat ind for at tage sin sædvanlige
middagslur. Astrid greb" den store havehatten sin og
rømte som i flugt ud af huset, ned gjennem haven
og tvers over jordet, midt i tykkeste kløverengen.
Hun vidste nok, at far ikke likte dette; men det
fik ikke hjælpe; hun maatte være alene, et sted,
hvor ingen saa hende og ingen kunde opdage,
hvor rent grænsesløs lykkelig hun var. Og hun
hopped videre og videre, let som en ekorn, indtil
hun forpustet kasted sig ned midt i kløverengen.
End om far havde set hende nu! Men pyt, hun
liavde mange slige synder paa sin samvittighed;
og desuden, hun liavde aldrig set andet, end at
græsset reiste sig igjen om et par dage.
„Det reiser sig nok, det reiser sig nok,"
tænkte hun halvt mekanisk, mens hun la sig
bagover med hatten over ansigtet og pusted ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 15:16:53 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/lhstemning/0075.html
