Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
 |
Paa skjegget og paa ragget er gjedebukken kjendt,
og over hele verden man træffer ham — omtrent;
han spiser græs og blade, han gnager bark af træ,
og gjedebukkens tale er bare: „Bæ — bæ — bæ!“
Vil gjedebukken stange, han reiser sig paa to;
og hornene er haarde og skarpe, kan du tro!
— Hans unge heder killing, hans mage heder gjed;
men det tror jeg dog neppe, at gjedebukken ved.
En tyveknegt, en skøier, en fulas af et best,
slig lyder jo saa ofte en gjedebuks attest;
men hvis du ham kan byde en mundfuld med tobak,
da gi’r han dig i største oprigtighed sin tak.
Se, det er dog ret snurrigt med gjedebukkens ben:
de kan sletikke trives, naar ei de staar paa sten.
Og gjedebukken er en saa skuelysten krop,
at ser han sig en knause, saa maa han jo derop.
Paa fantestykker pønser nok gjedebukken mest;
men minen er saa værdig og stø som hos en prest.
— Ja gjedebukken er saa mangfoldig en krabat,
men derfor just en morsom, en prægtig kamerat!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
