Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blumenthal ... - Ordbøgerne: C - colporteur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blumenthal, Leonhard, greve af (1810—1900),
deltog som general Bonins stabschef i felttoget mod
Danmark 1849. 1864 var han prins Friedrich Karls
stabschef og havde væsentlig del i ledelsen af stormen
paa Dybbøl og overgangen til Als. Efter krigen blev
han brigadegeneral. 1866 og 1870—71 var han stabschef
hos kronprinsen af Preussen, udmerkede sig ved
Königgrätz og Sedan ved sine kloge dispositioner, blev efter
krigen doteret med 450000 mk., udnævnt til chef for 4
armékorps, blev greve og generalfeltmarskalk.
Blumenthal, Oskar (1852—), t. forfatter, gjorde sig
bemerket ved sine strenge teaterkritiker i «Berliner
Tageblatt», var fra 1888—98 direktør for Lessingteatret
i Berlin, har vist sig som talentfuld epigramdigter
(samlingerne «Aus heiterem Himmel» og «Aufrichtigkeiten»),
skrev i 1880-aarene fransk paavirkede skuespil, der gjorde
lykke ved sikker teknik, god dialog og vittige indfald
(«Der Probepfeil», «Der grosse Glocke», «Ein Tropfen
Gift». Senere har han mest lavet farcer bl. a. sammen
med Gustav Kadelburg.
Bluntschli, Johann Kaspar (1808—81),
schweizisktysk retslærd, blev i ung alder professor i sin fødeby
Zürich og deltog meget i Schweiz’ politik. Misfornøiet
med den politiske udvikling forlod B. Schweiz og blev
professor ved universiteterne i München og Heidelberg.
Ogsaa i Tysklands politik deltog B., men udøvede
samtidig en rig og omfattende forfattervirksomhed, der
udmerker sig ved aandfuldhed og grundighed. Hans
hovedverker angaar folkeret, politik og statsret. Sammen med
Brater udgav B. «Deutsches Staatswörterbuch».
Bluse, klædningsstykke, som sidder løst om
overkroppen. Oprindelig i skjorteform med livbelte (bruges
af engelske og franske arbeidere), nu ogsaa om et kortere
plag som matros-b. el. dame-b., der kun naar til livet.
Blusse (sjøudtr.), give lyssignal, f. eks. efter lods.
Hertil bruges et slags kost eller væge af bomuldsgarn,
som vædes i terpentin eller parafin.
Bly er et metal (kem. tegn: Pb = 206.4), der sjelden
forekommer metallisk i naturen, men mest som svovlbly
(blyglans) og fremstilles af dette ved røstning eller
ved sammensmeltning med jern, hvorved svovlet, som har
større affinitet til jern, forener sig med dette. Ved disse
fremgangsmaader faaes det saakaldte verkbly, der er
urent og ofte indeholder sølv (se Afdrivning).
B. raffineres ved en oksydationsproces, som fortrinsvis angriber
forurensningerne. B. er et graablaat, meget blødt og
seigt metal; smp. 330° C., sp. v. 11.4. I luften taber
det sin glans, idet der paa overfladen danner sig et lag
blysuboksyd. Ved samtidig paavirkning af luft og vand
dannes giftige blykarbonater (blyhvidt). Ved glødning
i luften dannes blyaske, en pulverformig blanding
af bly og blyoksyd. — B, anvendes i form af støbte og
derefter valsede plader til tagtækning og til beklædning
af beholdere, som skal være lufttætte eller
syrebestandige. Blyrør presses ved hydraulisk tryk gjennem en
ringformig aabning og anvendes til afløbsrør samt til
beklædning af elektriske kabler. B1yhagl fremstilles ved
at lade smeltet b. (med en liden tilsætning af arsenik)
falde gjennem et sold fra en saadan høide, at blyet
stivner under faldet. Naar undtages til plader, traad og
rør samt rudeindfatninger og projektiler, anvendes b.
sjelden i ren tilstand, men legeret med andre metaller
(se under Legeringer).
Blyacetat, eddikesurt blyoksyd, blysukker Pb(C2H3O2)2,3H2O,
faaes som et hvidt, krystallinsk, i vand letopløseligt
stof ved at opløse blyoksyd i en blanding af
eddikesyre og vand og inddampe opløsningen til
krystallisation. Kan forene sig med forskjellige mængder
blyoksyd til «anhydrobasiske» blyacetater, af hvis vandige
opløsning ved tilledning af kulsyre udskilles blykarbonat
(blyhvidt). Den vandige opløsning af et af disse salte
kaldes blyeddike. Blyvand er blyeddike,
fortyndet med noget vand og spiritus. Eddikesyrens
blysalte anvendes paa mange maader i kemien, bl. a. ved
fremstillingen af visse blysalte (f. eks. blyhvidt) eller
eddikesure salte (f. eks. aluminiumacetat). Blyeddike og
blyvand benyttes som lægemidler.
Blyant,
1. (Mineral.), d. s. s. grafit (s. d.). —
2. Oprindelig benyttedes, naar man skulde skrive paa tykt
papir, legeringer af bly og tin. Nu anvendes grafit.
B.-fabrikationen falder i tre dele: a. fremstillingen af
grafitstifterne, b. træindfatningens fabrikation og c.
begges forening og bearbeidelse til færdigt produkt.
Grafiten bliver først malet og slemmet og derefter
blandet med 1er i forskellige forhold. Jo mere 1er der
tilsættes, desto haardere bliver b., og desto lysere
streg giver den. Den fremkomne plastiske deig presses
til traadlignende, bløde stave af rundt, kvadratisk,
sekskantet eller fladrektangulært tversnit og skjæres derpaa
op i den forønskede længde, rettes ud, tørres og brændes
i lufttæt lukkede, ildfaste lerkapsler. Til indfatning
benyttes til fineste b. den vellugtende, brune floridaceder,
endvidere til middelsfine det vestindiske cedertræ eller
saakaldt sukkerkassetræ og til billigere b. løn, asp og
hvidbøk. Veden opskjæres i tynde bretter af længde
som b. og af bredde svarende til seks enkelte b.; de
høvles glatte paa den ene side, hvorpaa der udskjæres
seks fordybninger svarende til stifternes enten halve eller
hele tversnit. Efterat stifterne er indlagt, lægges der
saa et nyt bret med eller uden fordybninger ovenpaa.
Baade stifterne og bretterne er i forveien overstrøget med
lidt lim. Det hele indlægges saa i presser og tørres.
Egne høvl- eller fræsemaskiner opskjærer derefter de
sammenlagte bretter til enkelte b., der tilsidst poleres,
afskjæres glat i enderne og paatrykkes firmamerke.
B. betegnes efter stigende haarhed med nummere fra
1—5, hvor høieste nr. er haardest. Fine tegne-b.
fremstilles forøvrigt i en hel række haardhedsnuancer, f. eks.
L. & C. Hartmuth’s «kohinoor» i HHHH—H, F (midlere
haardhed), B—BBBB (blødere sorter).
Blyanttræ (juniperus virginiana), et fra Nordamerika
stammende træ, tilhørende samme slegt som eneren.
Dets rødbrune, vellugtende ved, der gaar under navn af
falskt el. rødt cedertræ, anvendes til blyanter, men ogsaa
til cigarkasser o. a. Den bekjendte blyantfabrikant
Faber z. Stein ved Nürnberg bruger aarlig omkr. 6000
centner af dette slags træ. B. dyrkes ogsaa i Europa,
især i Tyskland, som prydtræ.
Blyaske, se Bly.
Blücher, Gebhard Leberecht v., fyrste af
Wahlstatt (1742—1819), preus. feltherre, gik tidlig ind i svensk,
siden i preus. tjeneste, men tog afsked 1770, traadte i
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
