Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bladmoser ... - Ordbøgerne: C - ciel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
litteratur, forsvarede Macphersons ossianske digte og
øvede ikke liden indflydelse med sine æstetiske
forelæsninger, «Lectures on rhetoric», «Belles-lettres».
Blake [blēk], Robert (1598—1657), eng. admiral,
blev 1640 medlem af det korte parlament; da krigen
udbrød, stillede han sig paa parlamentets side, blev
oberst for et regiment af independenter og udmerkede
sig. 1649 satte Cromwell ham i spidsen for parlamentets
flaade. B. beseirede prins Rupert og forjog hans
skibe fra Kanalen. I krigen med Holland 1652 — 54
kjæmpede han mod Tromp og Cornelius Witt og
overvandt Tromp i det afgjørende slag ved Hoofden. Siden
viste han det engelske flag i Middelhavet, overvandt
sjørøverne og ydmygede paven. Sin kjækkeste bedrift
udførte han i krigen med Spanien, da han 1657 seilede
ind i den sterkt befæstede havn ved St.a Cruz, ødelagde
den spanske flaade og erobrede seks store «sølvskibe».
Paa veien hjem til England døde han ud for Plymouth.
Hans lig blev bisat i Westminster.
Blake [blēk], William (1757—1827), eng. digter, maler
og raderer, ekscentrisk, mystiker, paa grænsen til det
abnorme. Han har bl. a. skrevet «Songs of innocence»,
«Songs of experience» og «The prophetic books». —
B. illustrerede sine egne verker med raderinger, som han
dels trykte i farver, dels farvelagde med haanden.
Ogsaa teksten skrev og udførte han paa samme maade.
Han digtede, tegnede, etsede og trykte selv sine bøger
og gjorde herigjennem bogen til et helstøbt dekorativt
kunstverk. Ved den store kløft mellem vilje og evne
hos ham blev hans kunstneriske verker dog altid noget
dilettantiske. Han har ogsaa illustreret Youngs «Night
thoughts», Blairs «Grave», Jobs bog, Dante o. m.
Historisk er han interessant som forløber dels for Will. Morris’
bogkunst, dels for malerpoeter som Rossetti og
fantasikunstnere som Klinger, Watts o. a. [Litt.: R. Garnett,
«William Blake» (1895).]
Blakeney [blékni], lidet eng. havnested ved Nordsjøen.
810 indb. Postkontor, telegrafstation.
Blaker jernbanestation ved Glommen, paa
Kongsvingerbanen (42 km. fra Kra.).
Blaker skanse paa Glommens østlige bred, tæt ved
Blaker jernbanestation, grundlagt 1683 af
feltmarskalkløitnant G. W. Wedel som et led i den første
systematiske befæstning af Glommenlinjen, skulde sikre det
vigtige færgested Blaker sund. Den blev flere gange
nedlagt, atter gjenoptaget og delvis ombygget, indtil den
1820 blev endelig evakueret og 1893 solgt. Oberst
A, A. Prætorius med 600 mand forsvarede sig her med
held 6—17 dec. 1718 mod 4000 svensker. I April
1808 besatte svenskerne Blaker uden modstand, men
maatte rømme den to dage senere. 1814 havde skansen
besætning, men blev da ikke angrebet.
Blakiston [blékistn], Archibald Charles (kaldt
Hugh) (1875—1906), eng. journalist, fra 1901 af
medarbeider ved den udenrigspolitiske afdeling i redaktionen
af «Times». I 1905 besøgte han to gange Norge og
Sverige for at studere disse landes politik og indbyrdes
forhold under og efter unionens opløsning. Hans
telegrammer og artikler bidrog til at retlede den
internationale opinion.
Blakkaaen (-aaga), ca. 42 km. lang, strid bræelv, der
udspringer og næres ved talrige tilløb fra den sydøstlige
del af Svartisens snemasser, flyder i sydvestlig retning
og falder i Langvandet, der igjen har afløb til Ranelven.
Nedslagsdistrikt 271 km.2 Den har en blakk, gul-graa
farve, deraf navnet.
Blakkaatind, 1302 m. høi, spids fjeldtop i den
sydøstlige del af Svartisen, Mo herred. Den rager saavidt
op af sneen.
Blakstad (Blakkestad), sanatorium ved B.-(Blakkestad)
bogen paa Kristianiafjordens vestside, s.ø. for Asker
jernbanestation, Asker herred. Gaarden nævnes i det 13 aarh.
Blanc [blã], Auguste Alexandre Charles
(1813—82), fr. kunstforfatter, hovedredaktør af «Gazette
des beaux-arts » 1859—70 og hovedmedarbeider ved
«Histoire des peintres de toutes les écoles» (14 bd., 1849—75).
Af hans specialverker kan nævnes hans monografier over
Rembrandt (1853; 2 udg. 1873) og Ingres (1870; 2 udg. 1873).
Blanc [blã], Jean Joseph Charles Louis
(1812—82), fr. politiker og historiker, begyndte som
journalist. Hans berømteste bog «Arbeidets organisation»,
der først fremkom i form af en række bladartikler (1840),
blev epokegjørende, fordi den gav socialismen et greit
formuleret program. B. vilde, med afskaffelse af den
fri konkurrance, have produktionen overført til
statsunderstøttede arbeidersamlag, hvorved kapitalist- og
mellemmandsklassen etterhvert skulde forsvinde. Sin
popularitet befæstede B. ved det historiske opgjør med den
nærmest foregaaende tid (1830—40) i det glimrende, men
partiske verk «Ti aars historie» (Paris 1841—44), der
bidrog til at berede jordbunden for februarrevolutionen.
Denne bragte B. i forgrunden; han blev medlem
af regjeringen, foreslog oprettelsen af et ministerium for
sociale og økonomiske fremskridt og blev formand i den
af regjeringen nedsatte arbeiderkommission. Han havde
ikke skyld i «nationalverkstedernes» (s. d.) dundrende
fiasko, men skabte sig mange fiender og maatte flygte
juni s. a. til Belgien. Han bosatte sig senere i London,
hvor han fortsatte sin forfattervirksomhed, skrev bl. a.
det endnu værdifulde hovedverk «Den franske revolutions
historie». Efter keiserdømmets fald i 1870 vendte
B. tilbage til Paris, indvalgtes i nationalforsamlingen,
hvor han sluttede sig til yderste venstre, men tog bestemt
afstand fra kommunen og dens udskeielser. Hans
indflydelse blev dog efter denne tid ringe. Tiden var løbet
fra ham og hans idealistisk-naive socialisme.
Blanc [blã], Marie Thérèse, f. de Solms (1840—),
fr. forfatterinde, psevidonymet Thérése Bentzon, har
vundet anseelse med sine gode fortællinger, hvor hun
ofte har behandlet kvindesagen, «Un divorce», «Une vie
manquée», «Un remords», «Tony» o. a. Hun har ogsaa
optraadt som litterær essayist.
Blanc, Tharald Høyerup (1838—), n.
teaterhistoriker, f. i Bergen, protokolsekretær i høiesteret, har
leveret teaterkritiker og litteraturanmeldelser i forskjellige
aviser, illustrerede blade og tidsskrifter: «Kra.
intelligenssedler», «Aftenposten», «Ny illustreret tidende» m. fl.
Hans bøger «Norges første nationale scene» (1884), der
omhandler Bergens teater fra 1850—63, og «Christiania
theaters historie» (1899), der omfatter tidsrummet
1827—77, er to fortjenstfulde samlerarbeider. 1906 udkom
«Henrik Ibsen og Christiania theater 1850—99».
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
