Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 941-942 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bever ... - Ordbøgerne: C - caboter ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

delta, vestlige Holland, prov. Zeeland, 442 km.² Nord-B.
har græsgange, dyrkning af krap. Syd-B. har græsgange,
dyrkning af hvede, byg og rug, var i middelalderen
bekjendt for sin frugtbarhed, ødelagdes delvis ved store
oversvømmelser i 16 aarh.

Bever el. bæver [castor fiber], den eneste nulevende
repræsentant for den til gnaverne hørende b.-familie (castoridæ).
Legemet undersætsigt, noget plumpt paa grund af
bagkroppens kraftige udvikling; længde vel 1 m. Halsen
kort, ikke tydelig afsat fra kroppen og hovedet, som er
forholdsvis lidet. Snuden stump, øinene smaa, ørene
næsten skjult i pelsen, kan under dykningen lukkes.
Eiendommelig er b.s hale, som ved roden er rund og
haarklædt, men derefter fladtrykt med skarpe kanter og
dækket af hornagtige overhudsskjæl, mellem hvilke
sparsomme haar. Baglemmerne sterkere udviklet end
forlemmerne og med svømmehud mellem tærne,
forlemmerne med kraftige klør. Pelsen næsten ensfarvet
brunrød. — B. var tidligere udbredt over største delen af
Europa, det nordlige og mellemste Asien samt
Nordamerika. Sterkt efterstræbt paa grund af sin pels, sit
velsmagende kjød (halen ansaaes som en delikatesse) samt
bevergjellen har b. i de sidste menneskealdre aftaget

Bever.

betydelig i antal, og dens forekomst er nu i Europa
indskrænket til spredte lokaliteter i Tyskland, Sydfrankrige,
Rusland samt det sydlige Norge. Hos os findes kolonier
ved Nisserelven i Aamli og i Drangedal ved Kragerøelven;
enkelte familier paatræffes ogsaa paa andre steder i
Kristiansands stift. I større antal forekommer b. endnu
i Sibirien og i KaHada. — B. er et fredeligt og forsigtigt
dyr; den skyr de trakter, hvor mennesker bor, og færdes
for det meste ude om natten; forfølges den, søger den
sin redning ved flugt. Paa land galopperer den tungt,
men i vandet bevæger den sig med stor lethed. B. lever
i éngifte. Om vaaren føder hunnen omtr. 5 blinde unger;
disse er først i 3dje aar forplantningsdygtige. — B.s næring
bestaar af barken og de unge grene af forskjellige løvtrær,
særlig asp, birk, ek, alm og pil. Da den ikke kan klatre,
maa den for at skaffe sig sin føde fælde trærne.
Herunder tjener dens mægtig udviklede gnavetænder den
som øks. Med disse afgnaver den, siddende paa
baglemmerne og støttende sig paa halen, stammerne et stykke
over jorden. Paa 1/4 time formaar en b. at fælde et træ
af 15 — 20 cm.s diam. — Merkeligst ved b. er dens
eiendommelige bygverker. Paa steder, hvor den ofte bliver
forstyrret, graver den sig kun huler, som ved gange
munder under vandfladen. Hvor den kan leve uforstyrret,
opfører den derimod runde eller aflange hytter, som
kan være optil et par m. høie og flere m. lange og brede.
Disse hytter er bygget af stammer, kviste, jord og enkelte
stene, væggene er ofte fodtykke; paa gulvet, som er jevnt
og slet, reder b. sin seng af tørt græs. Undertiden er
hytten delt i 2 rum, den er ogsaa forsynet med 2
udgange. Hytten beboes kun af én familie. Foruden disse
hytter bygger b., hvor den lever i større kolonier,
dæmninger, hvorved den kan regulere vandstanden i
de vasdrag, hvor den holder til, samt graver kanaler
fra skogene til vasdragene for lettere at kunne transportere
tømmeret. — Paa grund af sin hele levevis er b., hvor
den optræder i større antal, et skadedyr for løvskogen.
B. er hos os helt fredet.

Beveren [be’f-], by i Belgien, prov. Østflandern, ved
jernbanen Antwerpen—Gent, 9252 indb. (1900).
Kniplinger, lærred, træsko.

Bevergjel (castoreum) kaldes de tørrede kjertelpunge,
som findes hos beveren mellem kjønsorganerne og
tarm-aabningen. De er pæreformet, parvis forenet ved sin
bagre ende, indtil 12 cm. lange og 4 cm. brede. Indholdet,
som i frisk tilstand er flydende, er efter tørringen sprødt,
harpiksagtigt, af brun farve og af bitter smag. Anvendtes
tidligere i medicinen som middel mod kramper, nu lidet
brugt. Hos os officinel.

Beverin, top i Adulagruppen (Midtalperne),
schweizisk kanton Graubünden, ca. 3000 m. høi.

Beverley [bévəli], by i nordlige England, Yorkshire,
13185 indb. Akerbrugsredskaber og forvestoffe, handel
med kul, korn o. s. v. Gammel domkirke, katolsk biskop.

Beverly [bévəli], by i de Forenede stater, staten
Massachusetts, 13884 indb. Skotøifabriker, fabrikation af
læder, fiskeri.

Beverrotte, nordamer. (fiber zibethicus), se
Bisamrotte, sydamer, (myopotamus coypu), gnaver af en
oters størrelse, forekommer særlig i sumpene ved La
Plata og dens bielve. Dens fine pels har en smuk
brun farve og gaar i handelen under navnet «amerikansk
oterskind». Halen lang, ligner en rottes; hovedet fladt,
fortil afstumpet. De korte fødder er forsynet med
svømmehud mellem tærne. B. lever parvis i huler ved
elvebredderne, svømmer godt, men dykker daarlig. Jages
for pelsens skyld.

Beverwijk, by i Nederlandene, prov. Nord Holland,
5348 indb., gartnerier. I nærh. badestedet Wijk aan Zee.

Bevidsthed er i videste betydning fællesmerket for
alle forestillinger, følelser og viljetilstande, ligesom
udstrækning i rummet er fællesmerke for alt legemligt.
I snævrere betydning betegnes sjælelige tilstande som
bevidste, naar individet ikke blot har dem, men (ved
refleksion) udtrykkelig erkjender, at det har dem. —
Hvorvidt b. og sjæleliv falder sammen, er et uløst
problem. Det b.s-liv, vi kjender, er knyttet til
hjerneprocesser; men de sjælelige fænomener synes ofte
medbestemte af processer, der ikke naar over «bevidsthedens
terskel». Man har derfor antaget ubevidst eller
underbevidst sjæleliv. Ogsaa de gradvise overgangsformer, der


[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>