Dampmaskinen
fremstillet i
15 populære Forelæsninger
Af
Dr. G. F. Ursin, Prof.
Kjøbenhavn.
Trykt i BiancoLunos Bogtrykkeri.
1842.
Med 12 Kobbertavler.
Andet Oplag.
I Commission hos Universitætsboghandler C. A. Reitzel.
Förord till den elektroniska utgåvan
Boken har digitaliserats inom Det Kongelige Biblioteks deltagande i
EU-projektet E-books on demand (EOD). Tyvärr saknas sidorna 102-103
och i deras ställe har blank sidor lagts in, till dess vi kan
komplettera med de riktiga sidorna. OCR-texten, som kommer från samma
ställe, är av låg kvalitet och kräver mycket arbete vid
korrekturläsningen. I synnerhet återfanns nästan inga æ och ø i
den ursprungliga OCR-texten, däremot flera ä och ö, vilket tyder på
att OCR-programmet har körts med tyska inställningar i stället för
danska.
This volume was scanned by Det Kongelige Bibliotek, Denmark's national library,
from where the scanned images were copied to Project Runeberg.
We very much appreciate that they have made this possible
and want to encourage other digital library projects to
follow their example. Read more about Project Runeberg's
image sources.
The above contents can be inspected in scanned images:
titelsida, titel, vii, viii, ix, x, xi, xii
Korrstapel / Proof bar for this volume
Indhold / Table of Contents
Titel og Indhold -
titelsida,
titel,
vii,
viii,
ix,
x,
xi,
xii
Forord -
v,
vi
Første Forelæsning -
1,
2,
3,
4,
5,
6,
7,
8,
9,
10,
11,
12,
13,
14
Damp udvikles ved Varme, dens Spændkraft; Atmosphærens Tryk; lufttomt Rum; Dampmaskinens udstrakte Anvendelse skyldes James Watt; Dampkjedlen; Fordampning stærkere ved høiere Varmegrader; Kogning; Barometret; Atmosphære, Maal for Damptrykket; Dampprøverne; Dampens Spændkraft for forskjellige Varmegrader; Sikkerhedsventilen; Bismerventilen, Luftventilen
Anden Forelæsning -
15,
16,
17,
18,
19,
20,
21,
22,
23,
24,
25,
26,
27,
28
Damp, som ikke er mættet, har ikke den fulde Spændkraft, svarende til Varmegraden; Midler tll at undersøge, om Vandet i Kjedlen staaer til den rette Høide, Prøvehanen, Svømmeren; Forsynings-Apparat; selvregulerende Spjeld; selvfyrende og røgfortærende Indretninger; Betryggelsesmidler mod Sprængning; Sikkerhedspropper; Dampkjedlernes Størrelse, flere Kjedler i Stedet for een; Brændsel
Tredie Forelæsning -
29,
30,
31,
32,
33,
34,
35,
36,
37,
38,
39,
40,
41,
42
Høitryks- og Lavtryks-Dampmaskine; Newcomen’s atmosphæriske Maskine; Fortætteren, Watt’s enkeltvirkende Dampmaskine; Damppropper; Blæseproppen; Luftpumpen; Varmtvandskassen; Varmtvandspumpen; Koltvandspumpen; Humphrey Potter lader Maskinen selv aabne Propperne; Beighton’s Tapbom; den enkeltvirkende Dampmaskine anvendes oftest til Pumpning; Arbeidsmomentet; Hestekraft; Værdien af samme; Beregning af Claude Girwood’s enkeltvirkende Dampmaskine
Fjerde Forelæsning -
43,
44,
45,
46,
47,
48,
49,
50,
51,
52,
53,
54,
55,
56
Brændselbesparelse ved Watt’s Maskiner; dobbeltvirkende Dampmaskiner; Dampgangen, Glideren, Næseborene; Dampmaskinen kan indrettes til uafbrudt at give Kraft; Parallelogrammet, Svinghjulet, Krumtappen, Svinghjulets Virkning, Guvernøren (governor), Drøvlen; Trøien; Stæmplet, Hampepakning; Metalstæmpler; Dobbeltgangshane (four way cock), Gliderens Virkning; D-Ventilen (D-valve); Propper; Eccentriken
Femte Forelæsning -
57,
58,
59,
60,
61,
62,
63,
64,
65,
66,
67,
68,
69,
70,
71,
72,
73
Fortætteren, Indsprøitning af koldt Vand, Fortætningsprøver, Luftpumpen; Blæseproppen; Koldtvandspumpen; Varmtvandskassen og Varmtvandspumpen; Vandforbrug, Brændselforbrug; Kjedlens Størrelle; Kistekjedel til en Maskine paa 36 Hestes Kraft, Damprørets Størrelse; Beregning af Dampmaskinens Kraft, Pumpernes Størrelse; Svinghjulets Vægt
Sjette Forelæsning -
74,
75,
76,
77,
78,
79,
80,
81,
82,
83,
84,
85,
86,
87,
88,
89
Dampskibet; Sømaskinen er almindeligen Lavtryksmaskine, hvori forskjellig fra Landmaskinen. Søvandet, som tjener ombord til Kjedlens Forsyning, er skadeligt for denne, Kobber, anvendt til Søkjedler. Udblæsnings-Haner (blow off cocks); Maudsley og Field’s Lagepumper (brine pumps); Seaward’s Prøvekugler, hans Udblæsnings-Apparat; Samuel Hall’s Fortætning; Brændselbesparelse; Filtbeklædning; Formindskelse af Vægten; Maudsley og Field’s større Maskine; Afspærring; Skovlhjul
Syvende Forelæsning -
90,
91,
92,
93,
94,
95,
96,
97,
98,
99,
100,
101,
102,
103,
104
Andre Arter af Sømaskiner; Høitryksmaskinen anvendt paa Dampbaaden; americanske Dampbaade; Maskiner med to Støvler, hældende under 45 Gr. Archimedes’s Skrue anvendt paa Dampskibe; Edvards Chappell’s Forsøg; Jerndampskibe; Fulton’s første Forsøg; Dampskibets Fart, Størrelse; lange Reiser med Dampskibe, Reiser til America, til Ostindien; Dampfarter paa Nordamericas Floder og Indsøer; Englands Dampskibe; Sverrigs Dampskibe; Danmarks hidtil kun ringe Dampskibsfart; Dampskibet, anvendt som Bugseerfartøier; Orlogsdampskibe
Ottende Forelæsning -
105,
106,
107,
108,
109,
110,
111,
112,
113,
114,
115
Høitryksmaskinen; Trevethick’s og Vivian’s Høitryksmaskine; Jacob Perkins’s og Dr. Alban’s Apparater til Høitryksdamp af stor Spændkraft; Ubeqvemmeligheder ved samme; Jonathan Hornblower’s forenede Høitryks- og Fortætningsmaskine; Arthur Woolf’s Maskine. Det kan ansees fordeelagtigt ved mindre Maskiner at anvende Damp af 2 til 3 Atmosphærer, Freund’s og v. Würden’s Maskiner
Niende Forelæsning -
116,
117,
118,
119,
120,
121,
122,
123,
124,
125,
126,
127,
128,
129,
130,
131
Dampvognen anvendes først ved Gruben Merthyr Tydwil i Syd-Wales; strygende, rullende Gnidning, Vognen, Gnidningsmodstanden paa sædvanlige Veie; Sporveie, Træspor; Brunel’s Træspor med Jernskinner paa den store vestlige Sporvei; Jernspor paa Liverpool- og Manchester-Sporveien; Skraaplanet, dets Virkning; Dyrekraft, anvendt paa Sporveien; Vanskeligheder ved Anlæget; Tunnels; Tyngdekraften, Hestekraften; forskjellig Hurtighed af samme; de engelske Stationsvognes Hurtighed; Dampkraften, faststaaende Maskiner, Locomotiver (Dampvogne); Dampvogne ved Prøven paa Liverpool- og Manchester-Sporveien; Stephenson’s Raket (Rocket); Hackworth’s Sanspareil; Braithwaite og Erickson’s Novelty; Brandreth’s Cycloped (Curtis’s dyriske Locomotiv)
Tiende Forelæsning -
132,
133,
134,
135,
136,
137,
138,
139,
140,
141,
142,
143,
144,
145,
146,
147
Stephenson’s Dampvogne have nuomstunder almindeligen 6 Hjul; Bivognen (the tender); udførlig Beskrivelse af Stephenson’s Dampvogne, Ovnen, Rør gaae igjennem Kjedlen, Røgkammeret; Dampkuppelen; Damprøret, Støvlerne og Glideren; Spildedampen anvendes til at befordre Trækket i Skorstenen; Eccentrikerne; Dampvognens Styren; Forsyning med Vand; Hjulene, deres Størrelse; Sikkerheds-Ventilen; varslende Pibe; Spjeldet; Locomotivets og Bivognens Vægt
Ellevte Forelæsning -
148,
149,
150,
151,
152,
153,
154,
155,
156,
157,
158,
159,
160
Nordamericanske Dampvogne ere lettere; Pambour’s Beregning af Dampvognens Løb og Fart; virkelige Forsøg; Bestemmelse af Dampvognens Kraft; Hindringer mod Bevægelse; Gnidningsmodstanden mod Sporene; Gnidningsmodstanden af Locomotivets enkelte Dele; Tab af Kraft ved samme. Hjulenes Vedhængen er stark nok til at drive et betydeligt Læs frem; Blenkinsop’s Tandstang; William og Edward Chapmann’s Kjæde, strakt langs Sporvejen; Brunton’s Dampvogn med Been; disse Midler ere overflødige, Vedhængen af to Hjul er tilstrækkelig og kan forøges ved at kobble et Par Hjul til Drivhjulene; Brændselforbrug; samme bestemmes rettest efter Læsset; Koke almindeligst, dog ogsaa Brændeved; Regulering af Dampen ved Opstigning ad Skraaplaner; Faren ved Dampkørsler er kun ringe; Dampvognens ringe Varighed, dog betydeligere, naar den sammenlignes med Veilængden
Tolvte Forelæsning -
161,
162,
163,
164,
165,
166,
167,
168,
169,
170,
171,
172,
173,
174,
175,
176,
177
Anvendelse af Sporveie i Fædrenelandet; Forbindelse mellem Nordsøen og Østersøen; Sporvei fra Hamburg og Altona til Kiel; mellem Flensburg, Husum og Tønningen; mellem Kjøbenhavn og Roeskilde; mellem Helsingør og Kjøbenhavn; Bekostning af Overbygningen eller Sporene; Englands Sporveie, Capital, anlagt i disse; Nordamerikas, Belgiens, Hollands, Frankrigs, Tydsklands, det østerrigske Keiserdømmes, Polens, Ruslands Sporveie; Sporveies Vigtighed i Almindelighed
Trettende Forelæsning -
178,
179,
180,
181,
182,
183,
184,
185,
186,
187,
188,
189
Hestekraft, anvendt paa Sporveiene; Lufttrykket, anvendt som Bevægekraft; Vallance’s Project; andre Bevægekræfter; Palmer’s Sporvei; kunne Dampvogne anvendes paa sædvanlige Veie? Watt’s, Oliver Evan’s, Trevethick’s og Reichenbach’s Ideer til saadanne Dampvogne; Goldsworthy Gurney’s Dampvogn; Hancock’s Dampvogn, Ogle’s, Church’s, Maudsley og Fjeld’s, Macerone’s, Russell’s Bestræbelser. Hindringer mod saadanne Dampvogne; andre Indvendinger, betydelige Bekostninger; hvorvidt kunne saadanne Dampvogne ventes anvendte her i Landet; Lardner’s Yttringer
Fjortende Forelæsning -
190,
191,
192,
193,
194,
195,
196,
197,
198,
199,
200,
201,
202,
203,
204,
205,
206,
207,
208,
209,
210,
211,
212
Andre Constructioner af Dampmaskiner; Bille’s og Hjorth’s rotatoriske Maskiner; Watt’s, Stiles’s rotatoriske Maskine, denne beskreven af Marestier; Pecqueur’s rotatoriste Maskiner; John Scott Russell’s Bemærkninger over denne Art Dampmaskiner; Taylor og Martineau’s Maskine med vandrette Støvler; Callé’s, Brunel’s Dampmaskine med Støvler, hældende under 45 Gr. Cavé, Rumpf, O. Schwartz, Maskiner med svingende Støvler, Faivre’s Dampmaskine med Kugleled; Jacob Perkins’s Dampgenerator; Albans anbringer en Rørkjedel i Metalbad; flere Luftarter lade sig bringe i Vædsketilstand; Faraday fortætter Kulsyreluften; Brunel anvender samme til sin Kulsyremaskine; Mangler ved denne; Papin foreslaaer at bruge Krudt til at frembringe et lufttomt Rum; Brown’s Vacuummaskine; Elektromagnetismen kan muligen optræde ved Siden af Dampkraften
Femtende Forelæsning -
213,
214,
215,
216,
217,
218,
219,
220,
221,
222,
223,
224,
225,
226,
227,
228,
229,
230,
231,
232,
233,
234,
235,
236,
237,
238,
239
Dampmaskinens Historie. Heron’s Reactionsmaskine, senere atter optagen af Kempelen, Sadler, Peal; Æolipilen (Dampkuglen) af Mathesius; Salomon de Caus foreslaaer at anvende en Æolipil, Giovanni Branca; Marquisen af Worcester angives som Opfinder af Dampmaskinen; Samuel Moreland angiver nøiagtigen Dampens Virkning. Dionysius Papin opfinder den første Dampmaskine 1690; Thomas Savery’s to Maskiner, han bruger dog ene Dampen til ved Fortætning at frembringe et lufttomt Rum, hans første Patent er af 1698; Newcomen og Cawley forene sig med Savery 1705; Beighton og Desaguliers forbedre Newcomen’s Maskine; Leupold fremsætter flere Constructioner af Dampmaskiner; Jonathan Hulls gjor Forslag til Dampskibet; Leupold bringer i Forslag og Peter Keir og Nuncarrow i Udførelse at frembringe Omdreiningsbevægelse ved at oppumpe Vand og styrte det over et Hjul; Blasco de Garay paastaaes at være Opfinder af Dampskibet; Fischer v. Erlach bygger Aar 1722 en Dampmaskine i Cassel; Potter Aar 1724 en i Chemnitz. Fitzgerald’s foreslaaer at anvende den atmosphæriske Maskine til at omdreie Manufacturmaskiner; Robison henleder Watt’s Opmærksomhed paa Dampmaskinen; Watt opfinder at frembringe et lufttomt Rum uden at afkøle Dampstøvlen; hans øvrige Opfindelser; Dr. Roebuck forener sig med Watt; Matthew Bolton overtager dennes Andeel; Bolton og Watt’s Manufactur i Soho; de betinge sig en Trediedeel af den besparede Brændsel; Steed søger Patent paa Krumtapper og Svinghjul; Watt’s Sol- og Planethjul; Forsøg med Dampskibe i Frankrig, Skotland, England og America; Robert Fulton’s første Dampskib; Trevethick og Vivian’s Dampmaskine, anvendt af François Uvillé i Peru; Arthur Woolf’s Dampmaskine med to Støvler og Rørkjedel
Anhang -
240,
241,
242,
243,
244,
245,
246,
247,
248,
249,
250,
251,
252,
253,
254,
255,
256,
257,
258
Forhold mellem Spændkraften af Vanddampe og deres Temperatur; Wrede’s Formel; Tabel efter samme og Arzberger; Dampens Vægtfylde; Tabel derover; Brændselforbrug; Svalevand; Beregning af Maskiner med Fortætning, uden og med Afspærring; af Høitryksmaskiner
Register -
259,
260,
261,
262,
263,
264,
265,
266,
267,
268,
269
Rettelser -
270
Tavle I. Fig. 1-3 -
i
Tavle II. Fig. 4-6 -
ii
Tavle III. Fig. 7, 11-12 -
iii
Tavle IV. Fig. 8-9 -
iv
Tavle V. Fig. 10, 13-15 -
v
Tavle VI. Fig. 16-19 -
vi
Tavle VII. Fig. 20-27 -
vii
Tavle VIII. Fig. 28 -
viii
Tavle IX. Fig. 29-30 -
ix
Tavle X. Fig. 31-36 -
x
Tavle XI. Fig. 37-41 -
xi
Tavle XII. Fig. 42-45 -
xii
Project Runeberg, Fri Feb 22 13:06:00 2013
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
Next >>
https://runeberg.org/gfudamp/
